Gå til hovedindhold

Millum om bæredygtighed

De seneste år har begreber som samfundsansvar, bæredygtighed og corporate responsibility (CR) vundet indpas i alle virksomheders kommunikation, også hos Millum. Men hvad har Millum gjort de sidste år for at øge fokusset på disse punkter internt og eksternt?

Af: Sofie Vatle 12.05.2021 12:54

iStock-1199243271-mindre

Vi indså tidligt, at områder som bæredygtighed og samfundsansvar ville blive vigtige for vores kunder. Derfor afsatte vi en medarbejder internt, som fik til opgave at udforske disse områder. Det er tre år siden, og nu kan man tydeligt se aftryk af dette i alt, hvad vi gør.

Tiril Z. Bliksmark

Markedschef og ansvarlig for bæredygtighed i Millum

Gennemgående i al udvikling

Vi arbejder hele tiden for at udvikle digitale løsninger, som hjælper kunderne til bæredygtige indkøb gennem vores portaler. En sådan grønnere indkøbspolitik i virksomheden handler om at gøre det muligt for kunderne at træffe så informerede og bæredygtige valg som muligt ved at bruge vores systemer, når de handler.

Så hvad har Millum arbejdet med de sidste år, som underbygger samfundsansvar og bæredygtighed?

  • Udvikler stadig løsninger, som skal gøre det lettere at træffe bæredygtige valg
  • Udviklet en klimaaftrykskalkulator til beregning af portionerne i menuerne via Menybank tilknyttet vores hovedprodukt Millum Procurement
  • Er medlem af FN Global Compact, og arbejder med at følge de 10 principper ud over aktuelle bæredygtighedsmål
  • Samarbejder med Factlines (en norsk virksomhed, som er specialiseret i ansvarlig leverandørstyring og kortlægning af leverandørkæder), for at øge antallet af certificerede leverandører
  • Underskrevet Grønnvaskingsplakaten for at vise, at vi bakker op om og gør vores ypperste for at følge de 10 principper for grønnere markedsføring og kommunikation
  • Er med i Matfloken, der fokuserer på måltider, madspild og madproduktion
  • Medlem af S-FOOD, som er et nationalt netværk for mad og bæredygtighed for netop at lære mere om disse områder
  • Har udviklet en madspildfunktion til måling og kontrol for at reducere madspild hos vores kunder

Hvad gør Millum internt

Fokus har ikke kun været rettet udad mod kunderne. Der har været en god udvikling af kompetence og fokus internt, når det gælder bæredygtighed. Ved at gennemgå alle indkøb har man truffet bedre valg for indkøb af papir, møbler, vaskemidler etc. Der er blevet etableret egne miljøstationer til kildesortering, og giveaway-produkter er fjernet fra messer og kundemøder.

Det handler om, at alle i virksomheden skal tage ejerskab og ansvar for vores bæredygtighedsmål. Vi kan ikke stille os tilfreds med at gøre arbejdet halvt og kun fokusere på eksterne faktorer. Når alle internt er med på strategien, oplever vi, at det smitter af på både udvikling og drift.

Vision for bæredygtighed og samfundsansvar som base

Tidligt i processen blev der udarbejdet en vision, som Millum skulle følge i sit bæredygtighedsarbejde: ”Vi skal gøre vores kunder i stand til at nå deres respektive bæredygtighedsmål ved hjælp af Millums teknologi.”

På den baggrund har Millum bestemt, at vores største bidrag til at nå klimamålene er at være facilitator, så alle brugere træffer så informerede valg som muligt, når de bruger vores systemer til indkøb, menuplanlægning, køkkenøkonomi m.m. 

Du kan læse mere om, hvad vi har gjort, og gør, på vores side om samfundsansvar