Gå til hovedindhold

Elektroniske indkøb har forandret branchen

Foodservicebranchen består af mange store og små virksomheder, som handler hos hinanden. Markedet med leverandører og producenter er stort og kan være uoverskueligt. Ved at bruge Millum Procurement forenkler man indkøbsprocessen og opnår mere forudsigelighed for både køber- og leverandørsiden.

Af: Sofie Vatle 10.08.2021 06:57

kokker-tablet

Det kan være vanskeligt at stå alene i forhandlingerne med hver enkelt leverandør om at få de bedste aftaler eller leveringsbetingelser. Derfor er en stor del af branchen gået sammen hos forskellige indkøbsorganisationer som GRESS-gruppen, NHO Innkjøp, Nores og Umoe Restaurants.

Fordelen ved at være mange bliver meget tydelig med et indkøbssystem. Ved at indgå ”stordriftsaftaler” med leverandørerne kan medlemmerne i indkøbsorganisationerne få mere gunstige aftaler både med hensyn til pris og levering.

Vi ser, at medlemmerne af indkøbsorganisationerne, som igen er vores kunder, får fordel af at være organiseret og bruge vores indkøbssystem. Hovedargumentet for et indkøbssystem er pris, ingen tvivl om det. Men der er en række andre fordele, som medlemmerne stadig får øjnene op for.

Bjørn Anskau

CEO

Hvilke konkrete fordele får man?

Det er mange fordele ved at begynde at bruge Millum Procurement. Tre af dem er; bedre kontrol over virksomhedens indkøb, forenklede processer og større lønsomhed. Større lønsomhed, fordi man altid handler til de rigtige priser, man har forhandlet sig frem til, og fordi man samtidig sparer tid på administrative opgaver. 

Det vigtigste er at have en klar indkøbsstrategi og implementere den hos de ansatte, før man går i gang. Uden en tydelig plan for at udnytte gevinsterne ved systemet er det lidt meningsløst. Det er også ekstremt vigtigt, at de ansatte er med på tænkningen.

Kontrol med al handel

Med et digitalt indkøbssystem har virksomheder langt bedre kontrol og overblik over, hvad der købes, hvilke aftaler der skal anvendes, og hvor udgifterne ligger. Med et digitalt system reduceres omkostningerne via øget transparens og bedre omkostningskontrol.

For en indkøber handler det om at reducere køb uden om eksisterende aftaler og styrke forholdet til leverandørerne for at opnå den bedste pris. Med et godt digitalt indkøbssystem kan man lukke hullerne i handelssystemet og få bedre kontrol uden at bruge tid på at søge og læse rapporter.

Forenklede processer

Fremtiden for indkøb er P2P, Procure-to-Pay. Det betyder, at alle indkøb er samlet på ét sted i én tjeneste. Som indkøber skal du kunne gøre alt fra bestilling til betaling uden omveje. Nemt og smidigt. Du skal heller ikke bruge tid på at undersøge, hvilke af dine leverandører der tilbyder de forskellige varer. Alle dine aftaler skal være en del af dit indkøbsværktøj.

Større lønsomhed

Med bedre kontrol og enklere processer kan både ledelse og medarbejdere tage bedre beslutninger, som vil øge lønsomheden både på bund- og toplinjen. Med det rigtige indkøbssystem kan man bedre styre og reducere de administrative omkostninger via procesautomatisering og optimering, så alle medarbejdere kan medvirke til at spare penge for virksomheden.

Det kan lyde som en selvfølge, men det kræver, at alle brikkerne falder på plads. Når hele virksomheden er klar til at tage de rigtige beslutninger, vil man hurtigt se besparelser på bundlinjen.