Gå til hovedindhold

En dråbe i havet redder ikke verden

Vidste du, at der årligt serveres over 200 millioner frokostmåltider i norske kantiner? Der er sikkert flere i Danmark. Mængderne i foodservicebranchen er enorme, og det er branchens ansvar at flytte det fulde fokus over på bæredygtig mad.

Af: Sofie Vatle 27.11.2018 09:36

suppekjokken

Interessen for og viljen til at øge bæredygtigheden i foodservicebranchen er stor, men spørgsmålet er, om det går hurtigt nok. Resultaterne i den nyligt lancerede IPCC-rapport tyder på, at vi har endnu dårligere tid end antaget. 

Vores samfundsansvar er at være en innovatør for digitale løsninger, som muliggør faktabaseret og målrettet arbejde med bæredygtighed i branchen. Vi skal facilitere og operationalisere de bedste løsninger.

Knut Øksby

Forretningsudvikler Millum og Matinfo

Tæl elefanter og ikke mus 

I de seneste år er der sket en ændring i bevidstheden hos indkøbere, leverandører og forbrugere, når det kommer til, hvilke krav vi stiller til maden, vi spiser. Skal det gøre nogen forskel for planeten, er man nødt til at få de store aktører i branchen med.

Derfor gør Millum nu en indsats for at støtte det arbejde, som allerede er i gang i branchen; De steder, hvor meget i dag gøres med enkle og til dels analoge midler, ønsker Millum at effektivisere og digitalisere arbejdet. 

Øksby er ikke den eneste, der mener, at det vigtigste er at få de store aktører med. Morten Karlsen er indkøbsdirektør hos NHO Reiseliv Innkjøpskjeden i Norge og er meget tydelig omkring, at branchen må lægge sig i selen for at følge op på holdninger med ændret adfærd. 

Hvis vi skal få alle med på en grøn omstilling, skal forbrugerne stille krav og udfordre de store aktører inden for mad og drikke. Store ord og gode holdninger hjælper ikke, hvis man ikke følger op med konkrete handlinger. Ingen kan gøre alt, men i NHO Reiseliv Innkjøpskjeden har vi valgt nogle af FNs 17 bæredygtighedsmål, som vi arbejder med.

Morten Karlsen

Indkøbschef NHO Reiseliv Innkjøpskjeden

Rapporter fra Matvett viser, at madspild er en stor udfordring, og storkøkkener må tage deres del af ansvaret. Nortura er en af de største madproducenter i Norge og har længe haft et stort fokus på madspild.

Vi mener, at reduktion af madspild er det vigtigste bæredygtighedstiltag at gennemføre. At smide mad ud er både etisk og økonomisk håbløst. Vi arbejder med vores egne rutiner og tæt sammen med partnere og kunder om at reducere madspildet. Vi arbejder med at optimere vores produktion og sørge for, at så meget som muligt af dyret går til madproduktion.

Petter Brinchmann

Salgsdirektør hos Nortura Proff i Norge

brinchmann.jpg

Pres fra alle sider

Både Nortura Proff og NHO Reiseliv Innkjøpskjeden fortæller, at de kender til presset både internt og eksternt for at øge bæredygtigheden og reducere miljøbelastningen fra deres respektive organisation. 

Som en af de største producenter har vi en samfundsopgave; vi skal sørge for sikker og bæredygtig mad til forbrugerne. Derfor støtter vi alle, som er med og tager ansvar.

Brinchmann

Karlsen har en klar idé til, hvordan de skal udnytte det stadig større fokus på bæredygtighed for at få hele værdikæden med. 

Vi bruger dette til at stille endnu tydeligere krav til vores leverandører. Vi forventer, at de tager stilling til, hvilke af FNs 17 bæredygtighedsmål de vil arbejde målrettet med.

Karlsen

Bæredygtighed skal være en konkurrencefordel 

Alle tre er enige om, at der skal skabes en mere bæredygtig branche, men de ved også, at det er en branche, der allerede er presset. De store aktører kan ikke satse udelukkende på små nicher eller trends.  

Det er klart, at bæredygtighedstiltag, som giver udslag på top- og bundlinjen, er lettere at gennemføre. Vi bidrager med at uddanne fremtidens kokke, så de ved, hvordan de skal drive et køkken både rentabelt og bæredygtigt.

Karlsen

knut-karlsen-matsvinn.jpg

Hos Nortura arbejder vi hele tiden med at udvikle nye produktkoncepter, som opfylder de høje krav hos kunderne. Vi skal udnytte hele dyret og inspirere gennem koncepter som “Stykkevis og Delt”. “Glemte“ dele af dyret udnyttes bedre, til lave råvareomkostninger, som igen giver øget lønsomhed og store gevinster med hensyn til madspild.

Brinchmann

Knut Øksby mærker en ændring i branchen, og at stadig flere innovative og fremadstormende start-ups tager kontakt. 

Det er fantastisk at se det engagement, som findes blandt landets firmastiftere. Vi må flytte bjerget sten for sten.

Øksby

Konsensus i diskussionen er, at hele branchen skal være med, især de tunge aktører, hvis man skal nå målene.